Hvordan oplever børn at være på charterferie? Her kan du læse om mine børns oplevelser fra et stort hotel i Tyrkiet.

Charterferie i børnehøjde

De fleste af vores ferier er nogle vi selv planlægger, men af og til har vi også valgt en charterferie. Og det er altså også skønt! Bare på en anden måde. 

Vi var i Tyrkiet da pigerne var 3 og 5 år og da vi kom hjem, bad jeg Eva og Lea om at fortælle om deres oplevelser, mens jeg optog dem. Det kom der denne fine fortælling ud af. 

Eva: Vi har været i De Varme La… Nej øhh, vi var i Tyrkiet.

Lea: Det var varmt Eva.

Eva: Ja og det var et kæmpe hotel. Men kunne spise hvad man ville og få is hele tiden.

Lea: Chocolate ice cream

Eva: Vi har været på ferie mange gange. Men ikke på sådan et stort hotel. Det vil jeg gerne igen. Men det var ikke sjovt, for Lea var sur hele tiden og man skal jo gøre sådan at alle har en god ferie.

Lea: Neeeej, jeg var ik Eva!

Eva: Jo du var sur hele tiden, når der ikke var nogen nuggets

Lea: Nej jeg var ej! Ikke hele tiden.

Lea: Det var så smukt og vi var til fødselsdag hos Captain Nemo.

Eva: Det allerbedste var at dykke. Jeg kan svømme nede under vandet.

Lea: Jeg kan ikke dykke. Men ved du hvad? Da jeg var inde i blæksprutten, så dykkede jeg UDEN dykkerbriller.

Eva: Hvordan kunne du gøre det???

Lea: Det kan jeg ikke huske.

Lea: Vi var på stranden og vi legede ‘falde i sand’ og vi lavede englevinger.

Eva: Vi var i isbutikken hver dag og jeg bestilte vanilje og Lea bestilte cho…

Lea: EJJ Eva, jeg vil selv sige det. Jeg sagde chocolate ice cream.

Eva: Vi gik også i svømmeskole

Lea: Men jeg gad ikke og ligge ned i vandet og jeg var bange og jeg græd i svømmeskolen.

Eva: Det var fordi du ikke ville ligge på ryggen. Jeg kunne godt flyde. Og jeg kiggede ned i vandet.

Lea: Vi var på skattejagt og de onde pirater tog skatten og ismanden havde stjålet den.

Eva: Jeg fik lavet fletninger, men jeg kunne ikke lide det, for jeg sov ikke så godt. Men det var flot.

Lea: Men ved du hvad, jeg vil også have fletninger og perler i.

Eva: Skal vi snart på ferie igen?

Lea: I morgen? Men så vil jeg have at daddy skal med.

Eva: Ja, og så skal vi på svømmeskolehotellet. Kan vi godt det mor? I morgen?