Kunne du tænke dig at overnatte i Ghost Town? For os lød det som en unik oplevelse, som vi ikke ville gå glip af. Og vi blev i den grad overraskede, men ikke på den måde vi havde forventet.

Skole/kirke i Calico

Calico Ghost Town ligger i Mojave-ørkenen lige mellem Los Angeles og Las Vegas, så det passede perfekt for os på vores tur tværs over USA i autocamper. Jeg var modig og bookede 2 overnatninger på campingpladsen. 

Vi havde startet dagen i Solvang på Californiens kyst og kom lidt sent afsted derfra, så efter 6 timers kørsel (med pauser) ankom vi til Calico Ghost Town lidt før solen begyndte at gå ned – hvilket er noget tidligere end i Danmark, selv om sommeren – så vi nåede ikke at få set os så meget omkring. Var vi kommet i åbningstiden tidligere på dagen, var det nok gået op for os, hvad det hele handlede om.

Skilt ved indgang til Calico Ghost Town
Vores autocamper. Roadtrip tværs over USA

Calicos historie

Calico blev grundlagt i 1881 som en sølvmineby under en sølvfeber i Californien. Den blev hurtigt befolket af minearbejdere og udviklede sig til en blomstrende by med butikker, salooner, et postkontor og en skole. Byens primære økonomiske aktivitet var sølvminedrift. Minedrift fortsatte indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor sølvpriserne faldt, og byen blev efterladt som en spøgelsesby.

Calico Ghost Town i dag

I 1950’erne blev Calico købt og restaureret af forretningsmanden Walter Knott, der også var ejer af Knott’s Berry Farm. Hans mål var at bevare og restaurere byen som et stykke amerikansk historie.

I dag er Calico Ghost Town ikke blot et levende museum over det vilde vesten, men det giver også et unikt indblik i den amerikanske historie og den hårde levevis, som minearbejdere og deres familier måtte klare under sølvfeberen. 

Veterantog i Calico
Calico Ghost Town. Roadtrip tværs over USA

Vores oplevelse

Vi havde forestillet os Ghost Town som en lidt uhyggelig forladt mineby, hvor man kunne gå rundt mellem faldefærdige huse i en uhyggelig stemning. Men det var bestemt ikke tilfældet! Der var liv og glade dage i byen. Der var godt nok ikke så mange besøgende, sikkert fordi det var en ekstremt varm dag. Men personalet, der både lignede og talte som nogen der havde boet der for 150 år siden, var i hopla. Der var butikker og restauranter i ægte western stil og man kunne prøve både guldgravning, ridning, en togtur op i bjergene og en tur gennem minerne

Calico Ghost Town er en spændende destination for historieentusiaster og en sjov udflugt for hele familien, da det er en af de bedst bevarede spøgelsesbyer i Californien.

Calico Ghosttown